SPILLETS REGLER

  • Padel, tidligere kaldet padel tennis i Danmark, er en sport, der bedst kan beskrives som en blanding af 80% tennis og 20% squash. Banen er lidt mindre end en tennisbane og er omgivet af vægge, der bruges aktivt i spillet.
  •  

Udstyr

 

  • Padel spilles med et bat, som fåes i mange kvaliteter, men typisk lavet af carbon. Bolden ligner en tennisbold, men har mindre tryk, og derfor også en anelse langsommere end en almindelig tennisbold. Skal du have nyt udstyr, så tjek det ud hos vores samarbejdspartner Ketshop HER!
  •  

  •  

Spillet

 

  • De grundlæggende regler er forklaret kort i det følgende, med det sigte at give en kort introduktion til spillet. 

  • Padel spilles altid som double.
  • Spillet sættes i gang med en underhåndsserv. 
  • Parene skiftes til at serve for hvert parti.
    Når bolden først har ramt jorden én gang, må den gerne ramme glasvæggene, der omgiver banen – også på egen banehalvdel.
  •  
  • Ligeledes må bolden, efter første kontakt med jorden, også ramme hegnet på modstanderens
    banehalvdel, men ikke på egen banehalvdel.
    Bolden skal over på modstanderens banehalvdel, inden den rammer jorden anden gang.
  •  

Banen

 

  • Padelbanen er 10×20 meter med et net, der deler banen på midten.

  • Bagvæggene og et stykke af sidevæggene er dækket af glasvægge og resten af sidevæggene og toppen af bagvæggene er dækket af metalgitter.
  •  

Point

 

  • Der gives point til et hold, hvis:
  •  
  • - Bolden rammer jorden på den anden banehalvdel mere end én gang.
    - Hvis det andet hold rammer bolden med battet mere end én gang.
  • - Hvis bolden rører en modspiller.
  • - Hvis bolden rammer hegnet på egen banehalvdel.

 

 

Serv

 

  • For hvert parti skifter det servende hold.
    Der serves underhåndsserv. Bolden skal have været i kontakt med underlaget før spilleren slår til den.

  • Bolden må ikke være over hoftehøjde i det øjeblik der slås til den.
    Både spiller og bold skal være bag servelinjen indtil bolden er ramt.
    Første serv serves fra højre til venstre, hvorefter der skiftes side for hver point.

     
  • Man har ret til to serv hver gang der serves.
    Bolden skal ramme i modstanderens servefelt eller på linjerne til det.

 

KILDE: DANSK PADEL FORBUND